Holdånd i solskin, troskab i regn
Samarbejdspartner
Vejle Boldklub
Indhold
Små film
Case
Vores farver
Til lanceringen af Vejle Boldklubs trøje for sæsonen 2025/26 udviklede vi en idé, der tog udgangspunkt i fansenes oplevelse. VB inviterede en gruppe børn ind på stadion uden at afsløre formålet på forhånd. Her blev de de første til at se den nye trøje – og samtidig overrasket af spillerne, der dukkede op undervejs.
Som en del af oplevelsen fik børnene adgang til banen, tid til at spille på græsset og mulighed for at få taget billeder sammen med spillerne.
Trøjepræsentationen er en del af et længere, kontinuerligt samarbejde, hvor vi fungerer som Vejle Boldklubs faste samarbejdspartner. Samarbejdet har udviklet sig over flere sæsoner og bygger på en tæt, løbende dialog om behov, formater og timing. Formaterne veksler mellem alt fra ugentlige interviews, spillertransfers, sponsoreret indhold og kampagner.

Vejle Boldklub har et godt, produktivt og udviklende samarbejde med Små Film. Et samarbejde, hvor fleksibiliteten, ambitionerne og virkelysten hos Små Film skinner klart igennem. Vi er tilfredse med at have dem på vores hold.

Morten Pelch, Kommunikationschef, Vejle Boldklub